Hvad er Countdown to Copenhagen?
Countdown to Copenhagen er de kirkeliges organisationers klimaindsats i forbindelse med klimaår 2009, der kulminerer med klimatopmødet i København i december 2009. Ledere fra alverdens lande vil mødes for at etablere en international klimaaftale. Humanitære organisationer er naturligvis interesserede i at påvirke debatten, da en lang række af de menneskers vilkår de til dagligt kæmper for er blandt de første, der bliver ramt at klimaændringer. Klimakonferencen løber af stablen mellem d. 7 december og d. 28 december 2008. Klimakonferencen i København er den 15 i en række af konferencer under FN's Klimakonvention. Målet er at frembringe en ny ambitiøs aftale, der skal afløse Kyoto-Protokollen.
Countdown to Copenhagen arbejder frem mod, at den klimaaftale, der vedtages til topmødet i København, er ambitiøs, effektiv — og retfærdig — for verdens fattigste. Dem, som klimaændringerne ofte rammer først og hårdest.
Anders Fogh forelæser under titlen Count-down to Copenhagen
Countdown to Copenhagen er også titlen på Anders Fogh Rasmussens, tidligere dansk statsministers, forelæsning v. Københavns Universitet d. 22. februar 2009, der havde til mål at indfange, beskrive, præsentere og strukturere en lang række af de klimaproblematikker, som skal addresseres under selve topmødet i december 2009.
Mere information om klimaforandringer — baggrundsviden til klimakonferencen i København 2009
Foto: Creative Commons, ItzaFinaday — Climate Change Refugees
Presseklip om FN's Klimakonvetion
"Så tror jeg rent faktisk, der er en mulighed for, dels at de gamle sår fra 1972 kan læges, dels at vi får en virkelig fremadrettet og konstruktiv dansk Europapolitik. Kort bemærkning eF-spørgsmålet naturligt nok domineret meget i debatten i dag. Jeg synes, der er et enkelt tema, som fortjener, at vi vender tilbage til det her til allersidst, nemlig topmødet i Rio. Den gode nyhed er jo, at der blev holdt et topmøde, verdens mest ambitiøse på miljøspørgsmålet. Den dårlige nyhed var, at man ikke nåede langt nok. Der blev lavet en klimakonvention, men den var ikke vidtgående nok, og vi har stadig væk usikerhed om, hvorvidt USA føler den bindende. Der blev lavet en konvention om biologisk mangfoldighed; den underskrev USA ikke, og på fiansieringsspørgsmålet, ja dér kom man frem til, at de udgifter, der var nødvendige følger af aftalerne, var 145 mia. dollars, og det var kun en brøkdel, man blev enige om at give. På den baggrund synes jeg, den danske miljøminister skulle have hold Fidel Castros tale."
Forespørgsel nr. F 27 til statsminister, Folketinget, 1992
"Danmark har sammen med de øvrige EU-lande skrevet under på Kyoto-protokollen, der har til hensigt at få især industrilandene til at reducere deres udslip af drivhusgasser. Foruden EU-landene underskrev Norge, Canada og Brasilien aftalen. Tirsdag underskrev Japan aftalen. Med underskrivelsen blev der sendt et vigtigt politisk signal til USA, der endnu ikke har besluttet at tiltræde klima-aftalen. Der ventes et hårdt opgør i den amerikanske kongres om aftalen. Underskrivelsen fandt sted i FN-hovedkvarteret i New York, hvor udviklingsminister Poul Nielson på Danmarks vegne tilsluttede sig aftalen. Aftalen træder først i kraft, når mindst 55 deltagende lande i FNs klimakonvention har godkendt aftalen. 160 lande deltog i december i klimatopmødet i den japanske by Kyoto. Onsdag havde 34 lande underskrevet aftalen. Poul Nielson fremhævede i forbindelse med underskrivelsen betydningen af, at tilstrækkeligt mange lande ratificerer aftalen, så aftalen hurtigt kan træde i kraft. Han understregede samtidig EUs betydning for aftalen, og det samme gjorde den britiske stedfortrædende premierminister John Prescott. "Det er en betydningsfuld dag for EU, der spillede en stor rolle under topmødet i Japan ", sagde John Prescott på Storbritanniens vegne til nyhedsbureauet AFP. Det er Storbritannien, der for tiden har EU-formandskabet."
EU underskriver Kyoto-aftalen, Jyllands-Posten, 1998
"[M]en i sidste øjeblik sprang Tyskland fra og fik hele aftalen til at gå i opløsning. Der var kun et par enkelte ord, som Japan ønskede med i en klar og præcis opfordring til bindende aftaler om markante reduktioner i udslippet af drivhusgasser. Men det japanske ønske om lige at få indføjet, at CO2-udslippet skal mindskes' i hvert enkelt land', åbnede i de sene nattetimer op for en Pandoras æske af nye ønsker og krav fra olielandene anført af Saudiarabien. Den endelige tekst i afsnittet om klima endte med et opkog fra klimakonventionen, og det endda med forbehold fra et mindretal af lande. Der blev forhandlet i fem lange dage om en fælles politisk erklæring. Det skulle have været et kort og koncist resume af det lange slutdokument, til oplysning og gavn for almindelige mennesker, der næppe orker at tygge sig igennem hoveddokumentets 129 paragraffer. Men forgæves. Da de øvrig forsøg på forlig smuldrede, faldt også den politiske erklæring fra hinanden. På overfladen lignede det hele en krig om kommaer. Men reelt blev komma-slagsmålene som dækmanøvre for at sabotere forhandlingerne af lande og landegrupper, som simpelthen ikke ønskede at spille med."
MILJØMØDET ENDTE I DET KOLDE GYS, Aktuelt, 1997
"Det betyder, at de samlede globale udslip fortsætter med at stige- og det er kun stigningstakten, der er aftaget en anelse. I Marrakesh var det særligt tre områder, der voldte problemer: For det første var det Kyoto-aftalens såkaldte straffelov, der fastsætter principperne for, hvad der skal ske med lande, der ikke overholder deres forpligtelser til at reducere. Det er nu vedtaget, at disse lande får pålagt en " strafporto " i form af en ekstra reduktion på 30 procent i den efterfølgende forpligtelsesperiode. Tankegangen i klimakonventionen er nemlig, at den nu vedtagne aftale skal efterfølges af en ny aftale, der fortsætter processen efter år 2012 og vice versa. Til det sidste vægrede Japan sig i Marrakesh for at acceptere, at straffeloven bliver juridisk bindende. For det andet var det spørgsmålet om de såkaldte " sinks ". Skove og landbrugsjorde optager CO2 via fotosyntesen, og disse " CO2-dræn " spiller en central rolle i Kyoto-aftalen, fordi aftalen giver de enkelte lande rabat ved at lade optaget blive modregnet i landenes endelig drivhusgas-regnestykke. I Marokko var det Rusland, der voldte problemer på dette område."
Klimaaftale på plads, Ingeniøren, 2001
Julekort 2010: Våd jul ønskes.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekrætær Henrik Stubjkær og Klimaminister Lykke Friis, Christiansborg, d. 26 november, 2010
Læs mere her om klimakampagnen: Julekort 2010 -- Våd jul ønskes!
Tilbage til wikien om humanitære organisationer i Danmark
Dette kampagnesite drives af Mediebevægelsen
