Humanitært arbejde
humanitaere-organisationer-humanitaert-arbejde-streamer.jpg.gif

Humanitært arbejde — definition

Humanitært arbejde er arbejde, der retter sig mod at hjælpe mennesker. Som ofest mennesker i nød af den ene eller anden karakter. Det være sig i forbindelse med sultkatastrofer forårsaget at klimaforandringer, oversvømmelser, jordskævl, dyb fattigdom, sygdomme som fx AIDS og malaria eller ofre for kemisk påvirkning (fx støttede mange beboerne i Tjernobyl efter atompåvirkningen), folk der er truet på deres liv som følge af krigshandlinger.

Humanitære indsatsområder

På dansk grund arbejder en lang række større og mindre foreninger, organisationer og interessebevægelser med humanitære projekter af forskellige karakter. I Danmark har vi i mange år haft tradition for at støtte humanitært arbejde i Afrika, som er verdens fattigste kontinent. Tænk fx på de utallige julekalendre, der er blevet introduceret af et afrikansk, nødlidende barn. Fadderprojekter, hvor man som dansker, forpligter sig til at støtte et afrikansk liv og levned og uddannelsesforløb over tid har også vist sig svært godt foreneligt med den danske folkesjæl.

Hvilke humanitære kerneområder har denne wiki fokus på pt?

Pt. fokuserer vi her på wikien på nedenstående kerneområder:

AIDS

aids_logo.gif.gif
Aids

Countdown to Copenhagen

countdown-to-copenhagen-humanitaer-indsats-klima-klimaforandringer-klimatopmoede.jpg.gif
Countdown to Copenhagen

Genbrug

genbrug-logo-humanitaert-arbejde.gif
Genbrug

Genbrugsbutikker

genbrugsbutikker-folkekirkens-noedhjaelp-humanitaert-arbejde.jpg.gif
Genbrugsbutikker

Klima & klimaforandringer

klima-klimaforandringer-oversv%C3%B8mmelser.jpg.gif
Klima

Sult og humanitært arbejde for at afhjælpe sultkatastrofer

sult-humanitaer-wiki-nyt-om-humanitaert-arbejde.jpg.gif
Sult

Presseklip om humanitært arbejde

"En konsekvens af den globalisering vi ellers oftest hylder som et fremskridt. Baggrunden for " de fremmedes " tilstedeværelse i Danmark kan være forskellig, og oftest blandes begreberne flygtninge og indvandrere. Dansk Flygtningehjælp har altid arbejdet for at sikre beskyttelse til forfulgte mennesker. Flygtninge, og ikke indvandrere er vores metier. I en årrække har det dog været nødvendigt og naturligt at lade flygtninge og indvandrere indgå i en fællesmængde i debatten om integration. Man bør dog ikke overse, at der også kan væsentlige forskelle på flygtninges og indvandreres livsvilkår, muligheder, baggrunde m.m. At yde beskyttelse til forfulgte er en dimension i det humanitære arbejde, der tillige omfatter projekter fra nødhjælp til hjemvenden. Når flygtninge gives opholdstilladelse i Danmark, er det i erkendelse af, at de ikke længere kan leve i sikkerhed i deres hjemland. Myndighedernes beslutning om at yde asyl er baseret på en konkret vurdering og på de danske forpligtelser overfor globale menneskerettigheder og FN-konventionen om flygtninges retsstilling. Det er vigtigt for mig at fastslå, at det ikke er muligt at få asyl i Danmark, hvis ikke man er forfulgt."
Kronik: Poul Nyrup og flygtningene, Jyllands Posten, 2001

"Det skulle være en faktor, som må berolige frygten hos vore østlige naboer ", sagde den polske præsident, Aleksander Kwasniewski, til de mange gæster, der talte den danske forsvarsminister, Hans Hækkerup. FNs ansatte over hele kloden er i stigende antal udsat for at blive dræbt, kidnappet, holdt tilbage, voldtaget, udplyndret, og chikaneret. Det vides med sikkerhed, at mindst tre er blevet dræbt under urolighederne i Østtimor. Siden 1992 er 180 FN-ansatte blevet dræbt, og 80 savnes, oplyser FNs hovedkvarter i New York. 141 af ofrene har været lokalt ansatte, der er blevet dræbt, mens de udførte deres humanitære arbejde. Alene sidste år blev 20 dræbt under humanitære og fredsbevarende opgaver i Sudan, Afghanistan, Uganda, Georgien, Tadjikistan og Burundi. Før 1992 blev de fleste drab kategoriseret som ulykkelige tilfældigheder, et resultat af at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Nu betragtes FNs hjælpearbejdere ikke længere som neutrale, men som del af en konflikt og dermed som skydeskive. Angreb på FNs ansatte er blevet en almindelig måde at tiltrække sig opmærksomhed og udsende politiske budskaber på. Sidste år blev flere civilt ansatte dræbt end militære."
FN-folk udsat for øget risiko, Politiken, 1999

"Egon Milton Nielsen, fhv. isenkræmmer, Sindal i Nordjylland, begyndte som ung dreng at arbejde i faderens cykelværksted. Han overtog i 1942 forretningen og producerede børnecykler til nordjyske forhandlere. 11 år senere byggede Egon Milton Nielsen forretningsejendom i Mosbjerg, med lager af køkkenudstyr, hvidevarer og isenkram, og sideløbende havde han også import og engrossalg. I de seneste år har Egon Milton Nielsen gjort et stort humanitært arbejde for Tjernobyl-børnenes Venner, hvilket har resulteret i mange hjælpesendinger til Hviderusland. Hans tekniske færdighed har således betydet, at over 100 istandsatte symaskiner er sendt østpå. Iris Garnov, forfatter, Holte, udgav for 20 år siden sin første digtsamling Skuffebarn, hvor hun tegnede et portræt af sin familie, en børnerig familie der boede i en husvildebarak, og hvis hverdag ud over kærlighed og glæde var fyldt med vold, pengenød og alvorlige overgreb. En anmelder karakteriserede digtsamlingen således: Det tog 30 minutter at læse den, men det vil tage 30 år at glemme den."
75 år: Egon Milton Nielsen, Politiken, 1999

"Næste stop var K' ebri Danhar, hvor der var ca. 9.000 fattige mennesker under lignende forhold som i Deghabur. Turen gik derfra via Godi tilbage til Addis. I Addis har den afrikanske enhedsorganisation […] sit hovedsæde, og vort kontor i Addis er derfor både kontor for Etiopien og forbindelseskontor til OAU. Vi tilbragte en aften med generalsekretæren, Kodjo og hans næstkommanderende dr. Peter Onu. Mellem OAU og UNHCR består et nært samarbejde, naturligt nok, da så mange af verdens flygtninge findes netop i denne verdensdel. Vi diskuterede med dem, hvor vanskeligt det var at gøre et humanitært stykke arbejde i Afrikas horn, så længe den politiske spænding mellem landene var så intens. Senere samme år besøgte jeg flygtningelejrene i Somalia. Allerede den første dag, vi var i landet, fløj vi til Lugh i Gedo-området, ikke langt fra grænsen til Etiopien. Lejrene bestod af endeløse rækker af den slags runde hytter, vi også havde set i Etiopien. Folkene var fattige, men ikke absolut nødlidende, og selv om alt var i gule, grå og brune farver, ikke et grønt strå at se, på grund af den udeblevne regn, var der dog vand at få, fordi en flod går igennem regionen."
Otte år i FN´s flygtningearbejde, Poul Hartling, 1985


Tilbage til wikien om humanitært arbejde og humanitære organisationer

page_revision: 25, last_edited: 1254943750|%e %b %Y, %H:%M %Z (%O ago)
Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License