Roskilde Festival 2011 — frivilligt arbejde?
creative commons: Xotonium; Preopening af Orange Scene, Roskilde Festival 2009
Har du lyst til at gi' en hånd til støtte for verdens fattigste, samtidig med at du nyder musikken og festivalkulturen til Roskilde Festival? — så kunne det være en overvejelse værd at blive pantsamler til årets Roskilde Festival i Folkekirkens Nødhjælps regi.
Læs mere her: Roskilde Festival 2011-arbejde
Hvad er Roskilde Festival?
Roskilde Festival er Nordens største — og Europas næstestørste musikfestival. Sommer efter sommer rejser tusindevis af mennesker til den gamle dyrskueplads i Roskilde for at feste. Roskilde Festival byder på et varieret og massivt musikudbud — og der spilles fra 7 forskellige scener, hvoraf Orange er den største. Mange bands drømmer om at stå dér på et tidspunkt i deres karriere.
Roskilde Festival, Orange Scene, 2009, Creative Commons: Wouter Kiel
Frivilligt arbejde, humanitære projekter og Roskilde Festival
Roskilde Festival byder på en særlig ånd — og en del af denne ånd er den støtte, festivfalen år efter år ser fra frivillige. Tusindevis af mennesker arbejder frivilligt og ulønnet. Festivalens overskud går år efter år til kulturelle formål samt humanitære projekter — i nationalt og internationalt regi.
Roskilde Festival 2007, masser af mudder — Creative Commons: Stig Nyggard
Hovednavne til Roskilde Festival 2010
Følgende store navne spillede Roskilde 2010 — Muse, Nephew, Them Crooked Vultures, Jack Johnson, NOFX.
Creative Commons: Xotonium. Led Screens at Roskilde Festival 2009
Presseklip om frivilligt arbejde ifm. Roskilde Festival
"[r]egnen siler ned, og festivalpladsen smatter til, er hun med til at rejse pladsens største og mest prestigefyldte scene, Orange Scene. 'Og det er hårdt arbejde, meget hårdt arbejde. De første dage var jeg øm i alle lemmerne og helt ødelagt om aftenen,' siger Nina Rasmussen om indsatsen, hun og 25 andre bruger 14 dage af sommerferien på. Netop det at være med til at bygge en scene op fra grunden og se festivalpladsen vokse sig parat til gæsterne er en væsentlig årsag til, at Nina Rasmussen udholder bygerne og de lange arbejdsdage. Det er andet år, Nina Rasmussen er frivillig arbejdskraft på Roskilde Festival. Sidste år var hun også med til at bygge Orange Scene, men kun på det såkaldt korte hold. I år har hun valgt det lange hold, så for en uge siden indlogerede hun sig i en skurvogn på pladsen, og der bliver hun til onsdagen efter festivalen. 'Jeg får ingen løn ud over enorm god mad og øl-billetter. Egentlig har jeg også sommerferie, fordi jeg netop er blevet færdig med min RUC-uddannelse, men fordi man som studerende ikke laver meget praktisk arbejde, så jeg nyder jeg det fysisk hårde arbejde her,' siger Nina Rasmussen."
MANDEHØRM, ØL OG MUSKLER, Dagbladet Aktuelt, 1997
"Roskilde Festival er lige så meget byens festival, som det er de tilrejsendes, for det, der sker de fire dage om året, smitter af på byens aktiviteter. Endnu er der er ikke lavet beregninger af Roskilde Festivals betydning for turismen, men turistchef Jan Laybourn, Roskilde Egnens Turistbureau er overbevist om, at festivalen er byens største enkeltstående begivenhed. 'Ude omkring i verden vil festivalen vække flere associationer end Vikingeskibshallen,' som han siger. 15.000 frivillige er involveret i arbejdet, så det er ikke bare turismen, der trives i Roskilde. Festivalen har nemlig også en afsmittende effekt på foreningslivet som på byens øvrige frivillige aktiviteter. På Roskilde Rådhus mener chefplanlægger Holger Bisgaard, at festivalens betydning rækker langt ud over, hvad der foregår de fire dage. 'Der er en meget fin vekselvirkning mellem det, der sker de dage, festivalen varer, og resten af årets begivenheder. Overskuddet fra festivalen går til byens foreninger og institutioner, som så kan bruge pengene på udflugter og aktiviteter,' siger Holger Bisgaard. I den tid, festivalen har eksisteret, har holdningen i byen ændret sig markant, mener han. 'For 25 år siden var der mange skeptikere, men i dag accepterer både erhvervsliv, politikere og borgere festivalen,' siger han."
FIRE DAGE DER RYSTER ROSKILDE, Dagbladet Aktuelt, 1997
En varm Carlsberg-øl på en varm Roskilde 2009 — Creative Commons: Wouter Kiel
"[e]nkelte foreninger har truet medlemmerne med højere kontigenter, hvis ikke de arbejder ulønnet på Rosilde Festival: 'Vil du betale et kontigent på 2000 kroner om året. Vil du i stedet have et andet aktivitetsniveau, hvor alle betaler det, det reelt koster at deltage i stævner og rejser… ?,'lyder det eksempelvis i atletikklubben Hellas' foreningssblad. Opsangen hjalp, for siden foreningssbladet udkom i maj, har Hellas fået samlet nok frivillige- blandt medlemmer og venner- til at kunne deltage i Roskilde Festival, der for de godt 100 forskellige foreninger betyder en ekstraindtægt på 15=til=20 til 20 millioner kroner i alt. De frivilliges store betydning for Roskilde Festival betyder dog ikke, at den store musikfest drives alene af idealister og glade entusiaster- tværtimod. Siden den første festival i 1971 er festivalen blevet en kæmpeforretning med et budget på over 60 millioner kroner. En stor maskine, der allerede nu er igang med at planlægge næste års festival. 'Jeg har allerede set klistermærkerne med 98 på,' som Dan Hacke siger. Roskilde Festival er en institution, der intet overlader til tilfældighederne. 'Der er en inderkreds på 150 personer, som arbejder på festivalen hele året ved hverdagsarbejde,' siger Dan Hacke for at forklare det store arbejde bag firedags-musikfesten."
MASTODONT I KORT SNOR, Aktuelt, 1997
"Naja, Grant Marshall og Andrew Wowles, som faktisk ikke spiller i traditionel forstand. Trioen rapper og DJ'er lidt, men er primært iscensættere af den betagende filmiske musik, man kan høre med så stort udbytte på projektets tre regulære albums. Utaknemmelig opgave I en form, som man kender fra reggaens soundsystems, var koncerten struktureret således, at skiftende vokalister afløste hinanden i front. Massive-drengene præsenterede selv de slæbende hypnotiske rap-ballader, mens sangerinden Deborah Miller havde den utaknemmelige opgave at skulle efterligne de skønne stemmer fra pladerne. Og her væltede Massive Attack's korthus. Som man også hørte det ved gruppens to koncerter på Roskilde Festival, var musikken flot og ramte med al sin mægtige bas og lækre samplinger dybt i mellemgulvet, men pladernes gæstevokalister er ikke nemme at erstatte. Så selv om " Teardrop " havde den samme monumentale pianolinje som på " Mezzanine ", og " Safe From Harm " blev løbet i gang af bassen, udeblev den store himmelfart. Bevidst reggae Men der var selvfølgelig Horace Andy, den 47-årige reggaeveteran, der iført camouflagetøj sang " Angel " med netop englestemme og støttet af bare en elegant Isaac Hayes-sampling bar " One Love " med al den stolthed, der kan forventes af en sanger, der har indspillet bevidst reggae i flere år"
Stenede symfonier i et stort rygeværelse, Jyllands-Posten, 1999
Roskilde-armbånd med Orange scene i baggrunden. Creative Commons: stefanravn
"At dansk druk er forbundet med at tale højt, at tale meget, at tale over sig, at danse og at flirte er altså ikke et kemisk fænomen, men en del af vores kulturarv. "Men i Danmark har vi jo også mange måder at være berusede på. Selvom vi har drukket det samme til en 80-års fødselsdags-fest, som vi ville have gjort til Roskilde Festival, ville det ikke føre til den samme berusede adfærd. Den acceptable rus er forskellig, og man er næppe tilbøjelig til at bruge sin rus til dyb filosofi på en festival, ligesom man ikke maler graffiti hen over spisebordet til fødselsdagen ", siger Elmeland. En anden dansk udgave af drikkeriet er det, som Karen Elmeland kalder desperationsdrikkeri. Når personer sidder fast i en eller anden situation, er rusen en måde at komme et andet sted hen i et stykke tid."
Kulturel kæfert: Fra sans og samling, Politiken, 2000
—-
Tilbage til wikien om humanitært arbejde.
Tekst af: Kasper Bergholt
