Om sult
Sult betegner i sin yderste konsekvens det dybeste armod, man kan forestille sig. De fleste forældre kan sætte sig ind i den forfærdelige situation det må være ikke at kunne brødføde sine børn. På verdensplan er sult og hungersnød kendetegnene for en lang række menneskers hverdag. I de fleste vestlige lande er sult et fænomen, man kan vælge at forholde sig til; men vores kulturhistorie bærer præg af frygten for sulten. Jf. fx den centrale del af Fadervor — Giv os i dag vort daglige brød. Mad på bordet og i maven har således ikke altid været en sikker ting — og frygten for sult — som i yderste konsekvens medfører døden.
I juni 2009 anslog FN-organisationen FAO (Food and Agriculture Organization), at godt en sjettedel af klodens befolkning i løbet af de sidste 6 måneder havde været sultende — det svarer til 1.000.000.000 mennesker!1
Hvert femte minut dør et barn under fem år af sult el. fejlernæring. 24.000 mennesker dør hver eneste dag på grund af sult.
Folkekirkens Nødhjælp bemærker i et faktaark om Sult, at:
"Antallet af mennesker som sulter, er steget hvert eneste år siden det historiske fødevaretopmøde i Rom i 1996. Dette til trods for store fremskridt med sultbekæmpelse i f.eks. Kina, Indien, Sydafrika og en række latinamerikanske lande. I de sidste 2-3 år har den globale fødevarekrise øget antallet af sultende med mere end 100 millioner mennesker."
Stigningen i antallet af mennesker, der sulter, står i meget skarp til FN's menneskerettighedskonventioner, der siger, at alle mennesker bør have adgang til mad, og at det er alle regeringers pligt at sikre tilstrække forsyning af mad og drikke til dets befolkning. Retten til mad er i mange lande indskrevet i grundloven og indlejret i forståelsen af medmenneskelig borgerretigheder.
Humanitære projekter inden for sultområdet
De udløsende årsager til sult kan være mange, og humanitære projekter inden for sultområdet kan således være ganske forskellige. Fra madudeling i forbindelse med katastrofer til langsigtede landbrugsudviklingsprojekter, der sigter mod at gøre sultende mennesker selvforsørgende på sigt til mere globalt-politisk orienteret arbejde — fx i forbindelse med ophævelse af hæmmende handelsbarrierer.
Definitioner af sult
Sult er en biologisk grundtilstand, hvis formål er at opretholde livet — fornemmelsen er så godt som umulig at undertrykke. Fornemmelsen fremkaldes af fald i blodsukkeret kombineret med sulthormonet ghrelin. Menneskets sultcenter kan lokaliseres i det hjerneområde, der kaldes hypothalamus. Sult indtræder, når et mennesker igennem længere tid har et større energiforbrug i forhold til energiindtag. Den menenskelige organisme kræver en vis mængde energi for at opretholde en stabil kropstemperatur. Hvis energiindtaget over længere tid er lavere end energibehovet, begynder kroppen af trække energi fra eget væv — først fedtvæv, derefter muskelvæv. En lang række systemer påvirkes og kommer ud af balance, blodtrykker falder, det samme gør pulsen. Huden ændrer kulør og hævelser vil gradvist forekomme. Immumforsvaret påvirkes i kraftig negativ retning, så de fleste, der dør af underernæring, dør af infektioner.
Organisationer
FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) er en FN organisation med en række politiske, traktatmæssige og bistandsmæssige opgaver inden for fødevarer, landbrug, skovbrug, akvakultur og fiskeri.
Videre læsning om sult
ActionAid: Failing the rural poor, 2008
Donald Mitchell: A World bank Note on Rising Food Prices, 2008
FAO: The State of Food Insecurity in the World, 2008
World Bank: Rising Food and Fuel Prices: Addressing the Risks to Future Generations, 2008
Presseklip om sult
"Det første tegn på en eventuel opsplitning kom samtidig, da den Eritreanske Befrielsesfront pludselig meddelte, at den ville danne en provisorisk regering i Eritrea, indtil der kunne afholdes en folkeafstemning i området under opsyn af FN. Etiopiens eneste og livsvigtige adgang til havet er gennem Eritrea. Sporene skræmmer Den kun 36-årige EPRDF-leder, Meles Zenawi, har overtaget kontrollen med et land, der står på randen af fuldkommen kaos og menneskelig lidelse på et niveau, det er vanskeligt at forestille sig. Ifølge de seneste rapporter fra internationale hjælpeorganisationer risikerer mellem fem og syv millioner etiopere at dø af sult, medmindre der gribes ind hurtigt med massiv nødhjælp. Minderne om Etiopiens forfærdelige hungersnød 1984-85 er endnu friske i hukommelsen, og hjælpeorganisationerne hilser borgerkrigens afslutning velkommen. Freden vil gøre deres arbejde med at udbringe forsyninger til de værst ramte områder betydeligt lettere- håber de. Etiopiens fremtid som nation og den politiske og økonomiske stabilitet i hele området ved Det afrikanske Horn står på spil. Eritreanerne er ikke den eneste etniske gruppe, der ønsker selvbestemmelse."
Lenin snublede i Afrikas tørke, Berlingske Tidende, 1991
"Forslag om afvikling af så fundamentale love som lovene om ejerskab til jord og bopælsret, er væsentlige for vor bedømmelse af udviklingen i Sydafrika, og dermed til ændring af vort syn på investeringer i og handel med Sydafrika. I denne fortsatte demokratiseringsproces er der, som også påpeget af Nelson Mandela, brug for støtte fra udlandet for at sikre en stabil økonomisk udvikling i landet. Hermed hjælper vi nemlig både Sydafrika og de mange andre lande i det sydlige Afrika, som lider under sult og underudvikling, og som i vid udstrækning er afhængig af, at Sydafrika igen bliver et land i vækst. EF-landene og USA er i fuld gang med at tilpasse sig de nye vilkår i Sydafrika. Også det danske erhvervsliv er parat. Bl.a. har Handelskammeret gennemført en meget positiv orienteringstur i landet og vil til efteråret følge den op med et handelsfremstød. Om cirka tre uger kommer præsident de Klerk til Danmark. Han skal være velkommen. Så kan vi få en grundig orientering om den glædelige udvikling i landet. Lad os bringe Sydafrika ud af isolationen."
Tutus positive signaler, Berlingske Tidende, 1991
"Det er pinligt, når det netop under krigen afsløres, at Danmark har været så emsig efter at lade u-landsbistanden gavne danske værfter, at vi har leveret skibe, der er endt med at få funktion som krigsskibe. Men det er problemer, man kan undgå, hvis man vil, og det ændrer ikke ved Danmarks grundlæggende stærke placering. Netop nu er mange andre emner i verden forsvundet fra tv-skærmene og fra det der sker bag statsledernes bekymrede pander. Overalt i verden er der f.eks. organisationer som søger at fortælle om de tyve millioner mennesker, der er truet af sult i Afrika, men den stille sultedød interesserer ikke i samme grad. I Danmark er det især Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp der søger at trænge igennem. Den aktuelle oversete sult er kun et af problemerne. Krigen rammer selv stærke u-lande. I tidsskriftet Vandkunstens gode temanummer om " Golfen og Vesten " […] er der en artikel om, hvordan Golf-krisen forringer Indiens økonomi på grund af tilbagegang i Indiens eksport til Golfen og hjemsendelsen af titusinder af indere."
En dansk fredsniche, Berlingske Tidende, 1991
"EN ANDEN mulighed er selvfølgelig at FN åbent erkender sit nederlag overfor røverbander og allehånde selvbestaltede militser og trækker sine professionelle soldater ud.Man kan i den forbindelse stille sig selv to spørgsmål:: Hvad skal vi så overhovedet med et FN, der så tydeligt ikke har nogen autoritet. Og hvor går grænsen for, hvad vi som civiliserede mennesker passivt kan acceptere at være vidne til, eller med andre og mere kyniske ord, hvor mange dræbte skal der til, før vi griber ind? 300.000 somaliere menes at have mistet livet enten som direkte ofre for krigen eller som følge af sult og manglende nødhjælp, og dødsofrene for den langvarige angolanske borgerkrig skal også tælles i flere hundrede tusinde. 27.000 har foreløbigt mistet livet under borgerkrigen i Kroatien og Bosnien-Hercegovina, og derfor synes det ikke relevant at stille spørgsmåltegn ved berettigelsen af FNs engagement. Spørgsmålet er altså ikke om FNs Bian'er skal trækkes ud af konfliktområderne, men derimod hvor mange der skal sættes ind for at få en hurtig afslutning på de lidelser områdernes civile befolkninger dagligt gennemgår."
Brian i garagen, Information, 1992
Tilbage til wikien om humanitært arbejde og humanitære organisationer
