Katastrofe
SULTBEKÆMPELSE, 2008
Ikke to sultkatastrofer er ens. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp med sultkatastrofer på forskellige måder afhængig af katastrofens
art, omfang og særligt af den partner, vi har i det pågældende land. Man skelner mellem naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer,
men begge typer fører som regel til, at befolkningen risikerer at sulte. F.eks. fordi deres afgrøder bliver ødelagt, eller fordi de må flygte fra
deres hjem og jord. Folkekirkens Nødhjælp kan ikke være til stede alle steder i verden, hvor der er behov for hjælp. Der er ganske enkelt for mange
katastrofer og for mange brændpunkter. Men som en del af ACT, kirkernes internationale katastrofenetværk, er Folkekirkens Nødhjælp
med til at yde en effektiv indsats i en række af de regioner og lande, der har størst behov, og hvor vi har lokale samarbejdspartnere
og netværk.
Arbejdet i FKN bygger på Code of Conduct, og vi bruger SPHERE Minimum Standarder i vores katastrofearbejde. Disse standarder
anbefaler 2100 kcals per person per dag, hvoraf 10-12 procent energi skal komme gennem protein, mens 17 procent energi skal
komme gennem fedt og supplerende grønsager.
Sultarbejde geografisk betragtet
Etiopien
En akut hungerkrise ramte Borena-provinsen i 2008. Efter en langvarig tørkeperiode i Borena i det sydlige Etiopien var især kvinder
og børn hårdt ramt af fejl- og underernæring. Omkring 35.000 kvinder og børn under fem år fik tildelt supplerende rationer af mad over
en tremåneders periode i 2008/2009.
Congo
I det østlige Congo underskrev Folkekirkens Nødhjæp en aftale med WFP (World Food Program) om at hjælpe 4000 husholdninger med både
mad og såsæd, så familierne ikke ville blive nødt til at spise såsæden på grund af mangel på mad. I to måneder fik familierne nødhjælp, mens
de ventede på, at afgrøderne blev plantet.
Sudan
I Blue Nile State og South Kordofan State har 19.000 familier fået hjælp til at forøge deres produktion af fødevarer. De har fået såsæd,
redskaber og er blevet undervist i landbrugsteknikker. Og 640 kvinder, der har mistet deres mænd i krig, deltager i gedeprojekter.
Sri Lanka
Efter seks års våbenhvile brød borgerkrigen igen ud på Sri Lanka i 2008. På grund af den spændte situation i landet er Folkekirkens Nødhjælp
meget opmærksom på at rette hjælpen mod både singalesiske, tamilske og muslimske befolkningsgrupper for at signalere, at vi hjælper alle, der
har et behov.
Burma
I maj 2008 blev Burma/Myanmar ramt af cyklonen Nargis, og 150.000 mennesker omkom. Siden har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet befolkningen
med at komme på fode igen. Blandt andet med simple anlæg til opsamling af drikkevand til ca. 250.000 mennesker, presenninger til midlertidigt
husly for ca. 150.000 mennesker, mad til flere end 60.000 mennesker og støtte til lokale selvhjælpsprojekter for ca. 150.000 mennesker. Det første
år efter Nargis brugte vi 8,5 millioner kroner på hjælpearbejdet.
Zambia
En af Folkekirkens Nødhjælps partnere i Zambia, JCTR, har succes med at involvere befolkningen i arbejdet med at formulere og indføre landets forfatning.
Her er menneskerettighederne – blandt andet kvinders mulighed for at få deres sager hørt, hvis de er blevet krænket – blevet styrket. Partnerne generelt i
Zambia bliver også mindre og mindre afhængige af Folkekirkens Nødhjælp, blandt andet fordi vi har støttet dem til at lære, hvordan de kan søge penge fra andre
donorer også.
Etiopien
I et af vores projekter i Etiopien dyrkes der nu nye og flere forskellige afgrøder som f.eks. æbler og gulerødder. Det har forbedret ernæringssituationen for kvinder
og børn, fordi de får en mere alsidig kost. Samtidig har de mulighed for en indkomst ved at sælge grønsager og frugter på markedet. Efter at vi har støttet dem med
etablering af overrisling, kan de nu høste to gange om året i stedet for en. Der er i dette projekt udleveret 286 kilo frø og såsæd til 505 personer – heraf var de
222 kvinder.
Malawi
I vores indsatsområder i Malawi erfarer befolkningen, at antallet af måneder med sult er reduceret fra fire til to måneder om året. Det skyldes blandt andet forbedrede
landbrugsteknikker f.eks. med overrislingssystemer af markerne og bedre beskyttelse mod det stigende antal katastrofer og ekstreme vejrforhold. De har også fået
mulighed for at deltage i spare-låne-grupper og derved øget produktionen af mad.
Honduras
I Honduras arbejder vores partnere blandt andet med at forebygge og tilpasse sig klimaændringer. Bønderne lærer, hvordan de kan bruge alternativ energi, og hvordan
de kan mindske deres sårbarhed ved at passe på skovog naturområder og vælge de rigtige afgrøder. Kvinder støttes i adgang til mikrokreditter, træning og teknisk uddannelse,
sådan at de kan skabe sig enindtægt og dermed være med til at sikre mad på bordet til familien. Samtidig arbejder flere partnere med at påvirke regering og lokalstyre politisk, sådan
at de fattigste også kan få adgang til jord og kreditmuligheder.
Cambodja
Klimaforandringer gør, at Cambodjas fattigste provinser jævnligt bliver ramt af katastrofer i form af tørke eller oversvømmelser - med det resultat, at høsten bliver ødelagt, de fattige
familier har ingen penge, og hver dag er en kamp for at skaffe mad. Derfor bliver landsbyboerne opmuntret til at anlægge køkkenhaver, vandingskanaler, kunstige damme, brønde,
dæmninger og risbanker, hvor de gemmer ris til dårlige tider. På den måde bliver de langt bedre rustet til den næste katastrofe.
Vores fornemste opgave i Folkekirkens Nødhjælp er
i virkeligheden på lang sigt at overflødiggøre os selv.
Derfor er det langsigtede udviklingsarbejde så vigtigt.
Det sikrer, at det ikke kun handler om at levere fødevarer,
men om at gøre folk i stand til at producere deres mad
selv.
Folk i fattige lande skal have mulighed for at bruge deres
egne og nye ressourcer, teknikker og viden, så de kan
undgå at blive fastholdt i katastrofer og i stedet forbedre
deres levevilkår. I landbruget kan det ske ved at dyrke
afgrøder, der er mindre sårbare overfor klimaforandringer
og kan give god ernæring.
En måske endnu vigtigere del handler om at styrke
civilsamfundet, så de fattige kan kæmpe for deres rettigheder
og gå ind og påvirke deres egne politikere til at
sikre adgang til mad, som de er forpligtigede til ifølge
Geneve-konventionerne. Det kan gøres f.eks. ved at give
kvinder ret til at eje den jord, de dyrker eller lovgive mod
f.eks. alt for tidlige giftermål, som får unge kvinder til
at droppe ud af skolen. Jo mere uddannet en befolkning
er, jo bedre bliver mulighederne for udvikling. Det er især
vigtigt at styrke de forskellige grupper i landsbyerne til
fælles handling, så befolkningen kan støtte hinanden.
Tilbage til wikien om humanitært arbejde
